LIVSDESIGN

Livsdesign handler om bevidst at vælge, fravælge, designe og sammensætte de aktiviteter vores hverdag består af.

LIVSDESIGN

Livsdesign handler om bevidst at vælge, fravælge, designe og sammensætte de aktiviteter vores hverdag består af.

Drømmer du om en hverdag med færre frustrationer og mere glæde?

Jeg tror ikke på, at stress er en sygdom, der rammer os ud af det blå. Jeg mener, at stress er resultatet af en hverdag med for mange aktiviteter, der slår os ud af kurs. Og for få aktiviteter, der får os tilbage. Hver eneste aktivitet, vi deltager i, både professionelt og privat, kommer til udtryk i en følelse, som vi enten bevidst eller ubevidst registrerer og lagrer i vores krop.

Madpakken, du smører i stress og jag om morgenen, efterlader måske følelsen af at være en dårlig mor, der ikke har styr på sit liv. Arbejdsopgaverne, der ikke er klart defineret, eller som skulle være færdige i går, fortæller måske en historie om, at du er utilstrækkelig. Og de aktiviteter, du længes efter, men hele tiden nedprioriterer for at tilfredsstille andre, planter måske en følelse af, at du ikke er værd at elske.

Isoleret er påvirkningerne måske små, men tilsammen resulterer de i følelsen af udmattelse.

Der kan være mange grunde til, at hverdagen føles stressende eller kaostiske!

Måske er du lige blevet skilt. Måske er din chef en røvbanan. Eller måske har du ikke sovet i en måned, fordi dit barn har kolik.

Vi bestemmer ikke, hvilke udfordringer vi møder, eller hvor meget vi skubbes ud af kurs. Men hvis vi frigør os fra illusionen om evig balance, og i stedet planlægger hvordan vi kommer tilbage, så tager vi magten over vores liv tilbage.

Ligesom kroppen der tvinges ud af balance, når vi flytter det ene ben frem, så er det planen for, hvornår det næste ben skal flyttes, der afgør, om vi vælter eller bevæger os fremad.

Så hvis du den ene dag har fået voksen-skældud af din chef, så kan børnesikringen i stikkontakten måske få dig til at smadre din føntørrer, imens du brøler grimme ting. Men hvis du så planlægger aktiviteter senere på ugen, der får dig til at grine højlydt og smile, så det kan mærkes i den yderste neglerod, så bliver følelsen af afmagt og raseri lige så stille visket ud og erstattet af noget meget bedre.

I 2016 vendte et trafikuheld min verden på hovedet, og jeg ved, hvad det vil sige at skulle rejse sig, når man er løbet tør for kræfter. Jeg lærte at skabe en meningsfuld hverdag på trods og lærte, hvordan vi kan skabe kæmpe forandringer igennem små skridt. Og i dag ved jeg, at vejen til drømmelivet skal findes i hverdagen. For de hverdagsaktiviteter, vi udfører dag efter dag, uge efter uge, måned efter måned – de bliver til det liv, vi lever, og det liv, vi får.

Og hvis vores hverdag indeholder flere aktiviteter, der giver energi end aktiviteter, der dræner, så ender vi med plus på kontoen.

Det du gør blir’ du selv!

Hver gang du deltager i en aktivitet, reagerer din hjerne ved at sende signalstoffer rundt i kroppen. For eksempel kan en løbetur få din hjerne til at frigive endorfiner og dopamin, som dæmper smerter, giver motivation og skaber følelsen af belønning. At se en film på sofaen i armene på en person, du holder af, kan frigive oxytocin, som fremkalder følelsen af kærlighed og tryghed. Og en urealistisk deadline fra din chef Kurt kan frigive adrenalin, noradrenalin og kortisol, der får dit hjerte til at dunke, din vejrtrækning til at stige, og dine fingre til at føles kolde.

Og alt dette har en meget logisk forklaring.

Når for eksempel noradrenalin får dit hjerte til at banke hurtigere og din vejrtrækning til at stige, er det ikke med det formål at “advare” dig eller gøre dig utryg. Det er udelukkende en fysiologisk mekanisme for at transportere så meget ilt som muligt ud til dine store muskelgrupper i arme og ben, så du er klar til at løbe eller slås. De kolde fingre og den prikkende fornemmelse skyldes, at kroppen reducerer blodforsyningen til hænder og fødder, fordi den prioriterer at sende energi til dine store muskelgrupper.

Og hvis du lige tænker over det. Så er det jo egentlig en ret smart mekanisme. At alle ens kræfter bliver mobiliseret på nul-komma-fem, hvis nu man pludselig står overfor et vortesvin med rabies… Det sker bare ikke særlig tit. Ofte er det bare ens chef Kurt, selvom han måske nogle gange godt kan sammenlignes. Men det er vigtigt at forstå, at det, der sker, udelukkende er en kropslig reaktion på den aktivitet, du er i gang med at udføre.

Og her ligger nøglen til en bedre hverdag!

Aktiviteter = kropslige reaktioner!

Ved helt bevidst at designe en hverdag med plads til både omsorgsfulde, glædesfulde og praktiske aktiviteter, designer du samtidig den hormonelle cocktail, som din hjerne frigiver, og dermed den følelse, du sidder tilbage med.

Og aktiviteter er noget, vi kan planlægge og handle på. Så ved at fokusere på aktiviteter som nøglen til en bedre hverdag så tager du magten over dit liv tilbage.

Design din drømmehverdag
på 4 uger

Føler du dig konstant presset og drænet af travlhed?
Længes du efter mere energi og overskud til at nyde livet?
Drømmer du om en hverdag med mere frihed, mening og glæde?

Livsdesigner er et 4-ugers forløb skræddersyet til dig der ikke vil nøjes. Gennem aktivitetsvidenskab og effektive værktøjer hjælper jeg dig med at designe en hverdag, hvor der er plads til både karriere og familie. Til praktik og til nydelse. Kort sagt en hverdag du trives i. 

Livsdesigneren fokuserer på 12 livsdomæner og bygger på bl.a. “feedback loop-princippet”, som  lærer os at reflektere over vores handlinger og resultater, uanset om de er positive eller negative.

Ved at spørge os selv, hvad der gik godt, og hvad der kunne gøres bedre, åbner vi døren for personlig vækst. Når vi fokuserer på, hvad der gik godt, kan vi fejre vores fremskridt og finde motivation i vores succeser. Samtidig hjælper opmærksomheden på, hvad der kunne forbedres os med at identificere områder, hvor vi kan udvikle os.

Med Livsdesigneren ses hver uge som en ny træning, hvor vi gennem indsigt åbner op for nye muligheder. Vi reflekterer over ugen, der er gået, og ud fra den indsigt planlægger vi den næste. Og vi er ikke perfekte. Så der vil være dage, hvor vi fejler, og der vil være dage, hvor gode intentioner ryger i vasken, men så længe der er flere successer end nederlag, er vi på rette vej.

 

I dette forløb vil du lære at:

De 12 livsdomæner

Livsdesigneren kredser om 12 livsdomæner i dit liv, som er delt ind i tre hovedkategorier: 

Omsorgsfulde livsdomæner
De omsorgsfulde livsdomæner udgør fundamentet for et godt liv. Disse domæner handler om aktiviteter, der tager hånd om dig og din krop. Hvis ikke disse livsdomæner er tilfredsstillende, kan det være svært at opnå trivsel, da de i høj grad påvirker alle andre livsdomæner.

Glædesfulde livsdomæner
De glædesfulde livsdomæner er de domæner i vores liv, der er forbundet med at skabe glæde. Disse domæner handler om at din hverdag ikke kun handler om arbejde, indkøb og vasketøj, men at der også er plads til nydelse, sociale relationer og personlig udvikling. 

Praktiske livsdomæner
Her ligger alle de praktiske aktiviteter og projekter, der alle udgør en form for praktisk eller økonomisk formål. Domænet handler om at skabe balance i disse domæner, så de opgaverne bliver løst, uden at overtager hverdagen.

Det sorte hul

Ud over de 12 livsdomæner findes ”det sorte hul” i midten. Det er her tiden forsvinder hen, når du ”lige” går på Facebook, og hvor du senere opdager, at du har brugt halvanden time på at scrolle igennem 700 kattevideoer. Eller når du prøver at multitaske og ikke rigtig kommer nogen vegne. Eller når du foretager nyttesløse overspringshandlinger uden formål.

Prioritering af livsdomæner 

Vi kan umuligt fokusere på alle livsdomæner på samme tid, og derfor lærer du igennem Livsdesigneren at prioritere. Vi er hele tiden i bevægelse, og vores liv er foranderligt. Derfor lærer du at navigere i ubalancerne, og skifte fokus til de livsdomæner der får dig tilbage på sporet.

Den dynamiske sammenhæng

Det, du vil opdage, er, at dine livsdomæner er dynamiske og påvirker hinanden indbyrdes afhængigt af tilstanden i de forskellige domæner. Hvis du for eksempel forbedrer livsdomænet ”restitution” ved at forbedre din søvn, kan de huslige pligter måske ikke længere føles så overvældende. Din løbetur bliver mere overskuelig, og din ellers irriterende kollega føles ikke helt så irriterende længere. Og det stopper ikke der. De positive forandringer, der skabes, danner ringe i vandet. Så hvis du pludselig ikke længere synes, at din kollega er irriterende som hun var før, så føles dit arbejde måske heller ikke så drænende.

Det hele handler om hverdagen

Når du begynder at arbejde med dine livsdomæner, handler det ikke om at sætte langsigtede mål og KPI’er. Formålet er designe en hverdag, hvor du trives. Så hvis du f.eks. vælger at fokusere på fysisk bevægelse, så handler det altså ikke om, at du pludselig skal træne op til en maraton. Så handler det om at få ekstra overskud ind i hverdagen, igennem de hormoner og signalstoffer der frigives ved fysisk aktivitet.  

De fire grundlæggende værktøjer

Med Livsdesigneren lærer du fire grundlæggende værktøjer, som du løbende bruger for at designe og optimere din hverdag.

Aktivitetsdesign

Hver gang vi deltager i en aktivitet som f.eks. arbejde, fritidsinteresser, sociale begivenheder, løbeture, havearbejde, madlavning osv, så afhænger din oplevelse af tre hovedkomponenter, der indbyrdes påvirker hinanden, og i sidste ende, den følelse du sidder tilbage med efterfølgende. 

Der er selve aktiviteten, som i sig selv kan have en positiv eller negativ indflydelse. Forestil dig bare forskellen på aktiviten ”at rejse” kontra aktiviteten ”rengøring”. Selve aktiviteten indeholder altså nogle karakteristika, som kan trække i den ene eller anden retning. Men så er der også personen, som er dig. Din sindstilstand, din motivation og tilgang til aktiviteten, kan betyde en verden til forskel, for om aktiviteten bliver fantastisk, eller lige til lokummet. Til sidst er der omgivelserne som både består af andre mennesker, de fysiske omgivelser og det udstyr og ressourcer der er til rådighed i aktiviteten. Forestil for eksempel forskellen på en telttur på Bornholm i henholdsvis et luksustelt, med solskin og udsigt over opalsøen kontra et slidt iglotelt i Åkirkeby med mudder og heldagsregn. Samme aktivitet – forskellige omgivelser.

Selvom der er mange ting du ikke har fuld kontrol over, lærer du, at du stadig har masser af muligheder for tilpasse aktiviteten, og dermed påvirke den følelse du sidder tilbage med. 

Prioritering og fokustid

Alt for ofte løser vi de opgaver eller problemer, som ”larmer” mest, eller de opgaver, der er nemmest at gå til, frem for dem, der faktisk er vigtigst. Det betyder, at vi ofte løser opgaver, der egentlig godt kunne vente, eller som en anden kunne have hjulpet med, og så står vi tilbage med opgaver, der egentlig skulle være løst i går, og som kun kan løses af én selv. Samtidig bruger vi ofte mange mentale ressourcer på løbende at holde styr på og omprioritere rækkefølgen af opgaver.

Det kan lyde banalt, men ved KUN at fokusere på én opgave ad gangen frigiver du en masse mental kapacitet, fordi du ikke skal prøve at jonglere mellem forskellige opgaver eller forsøge at nå flere ting på én gang, hvilket aldrig kan lade sig gøre.

Fokustid handler om at skabe perioder i løbet af dagen, hvor du ikke forstyrres eller afbrydes, og dermed giver dig selv de bedste forudsætninger for fordybelse. Det er både en måde at blive mere effektiv på, men det er også en strategi til at blokere tid til det, der er vigtigt.

Energiforvaltning

Energiforvaltning handler om at forstå, hvor meget energi du har i løbet af dagen, hvor meget energi forskellige aktiviteter kræver, og hvordan du bedst muligt sammensætter en dag med balance ud fra denne viden.

Du kan også med fordel kombinere fokustid med energikrævende aktiviteter, så du blokerer den tid i din kalender, hvor du er mest oplagt til kognitivt krævende opgaver. Hvis du for eksempel føler dig mest frisk om formiddagen og igen om eftermiddagen, bør du altså blokere fokustid i din kalender og overveje, hvilke opgaver eller aktiviteter du med fordel kan placere her. Dette giver dig ro til at arbejde uforstyrret med dine mest udfordrende opgaver og undgå at ’spilde’ den gode energi på trivielle opgaver som e-mails, telefonsamtaler, opfølgning osv.

Time management

Desværre har langt de fleste af os en tendens til at undervurdere, hvor lang tid ting rent faktisk tager. Dette skyldes blandt andet det, der kaldes ’Optimism Bias’, som er en overoptimistisk grundindstilling, der ikke tager højde for de bump, vi som regel vil støde på. En anden syndebuk er ’Planning Fallacy’, beskrevet af den nobelprisvindende psykolog Daniel Kahneman, som er vores tendens til gang på gang at undervurdere, hvor lang tid en opgave tager, fordi vi glemmer det, der ligger rundt om opgaven.

Tilsammen betyder Optimism Bias og Planning Fallacy, at den tid, vi afsætter til opgaver, i langt de fleste tilfælde ender som en elastik, hvor den ene opgave bare får lov til at flyde ind i den næste, fordi vi har glemt at tage højde for alle de ting, der ligger rundt om – det lærer du at få styr på med livsdesigneren

Livsdesigneren er i fuld gang med at blive afprøvet og finjusteret. Hvis du synes Livsdesigneren lyder interessant, har du mulighed for enten at deltage i mit bachelorprojekt omkring stressforebyggelse, eller du kan skrive dig på nyhedsbrevet og blive opdateret om Work-life-balance og udviklingen af Livsdesigneren.