Livsdesign handler om at lære at forvalte din energi bedst muligt. Det handler om at sammensætte en hverdag hvor du trives – både på arbejdet og derhjemme.

Livsdesign handler om at lære at forvalte din energi bedst muligt. Det handler om at sammensætte en hverdag hvor du trives – både på arbejdet og derhjemme.

Har du overskud på den mentale konto?

Trivsel er ikke et livsvilkår, men et resultat af en hverdag hvor fysiske, psykiske og sociale behov bliver opfyldt:

  • Biografturen hvor du skraldgriner med din bedste ven, efterlader måske følelsen af at have et særligt bånd.
  • Løbeturen hvor du glemmer din åndsbollede kollega med alt for kort pandehår, efterlader måske følelsen af, at det hele nok skal gå.
  • Og gåturen med din ægtefælle, hvor I stopper ved den gode kaffebar, og du smiler, så du får ondt i kindbenene, efterlader måske følelsen af at være elsket.

…eller føler du dig konstant overvældet af krav fra arbejde og familie?

Stress ikke en sygdom, men en belastningsreaktion og resultatet af en hverdag med for mange aktiviteter, der slår dig ud af kurs:

  • Madpakken, du smører i stress og jag om morgenen, efterlader måske følelsen af at være en dårlig mor, der ikke har styr på sit liv.
  • Arbejdsopgaverne, der ikke er klart defineret, eller som skulle være færdige i går, fortæller måske en historie om, at du er utilstrækkelig.
  • Og de aktiviteter, du længes efter, men hele tiden nedprioriterer for at tilfredsstille andre, planter måske en følelse af, at du ikke er værd at elske.

Din hverdag er et resultat af det du gør.

Hver eneste aktivitet, du deltager i, både professionelt og privat, kommer til udtryk i en følelse, som du enten bevidst eller ubevidst registrerer. Isoleret er aktiviteterne måske små, men tilsammen skaber de det liv du lever, og det liv du får.

Din hverdag er et resultat af det du gør.

Hver eneste aktivitet, du deltager i, både professionelt og privat, kommer til udtryk i en følelse, som du enten bevidst eller ubevidst registrerer. Isoleret er aktiviteterne måske små, men tilsammen skaber de det liv du lever, og det liv du får.

Det er tid til at ændre din hverdag hvis…

Du har brug for ferie for at komme ned i gear og slappe af
(fremfor at finde ro, når du har behov for det)

Du ikke kan huske hvornår du gjorde noget godt for dig selv.
(fremfor at prioritere det, som det første)

Du fokuserer på alt det, du selv eller andre gør forkert
(fremfor at fokusere på læring, udvikling og accept)

Din hverdag handler om alt det du SKAL
(fremfor alt det, du VIL)

Det føles som om din hjerne springer i luften over små ting
(fremfor at tage tingene som de kommer)

Du altid er bagud
(fremfor at planlægge reatistisk)

Tag kontrol over din energi og trivsel

Trivsel er mere end blot fraværet af stress, derfor rummer Livsdesignerforløbet både den professionelle og private arena og fokuserer på at skabe bedre trivsel og mindre stress igennem meningsfulde aktiviteter.

Forløbet er funderet i ergoterapi og videnskabens forståelse af, at sundhed og trivsel er et resultat af det, vi gør. Med andre ord – de hverdagsaktiviteter, vi udfører dag efter dag, uge efter uge, måned efter måned – det er dét liv, vi lever, og dét liv, vi får.

Livsdesigneren fokuserer ikke på oplevelser i fortiden, men på handling – hvad du kan gøre – her og nu! Med Livsdesignerforløbet dykker vi helt ned i lavpraktiske hverdagsaktiviteter, hvor du lærer at analysere, tilpasse og sammensætte dine aktiviteter og din energi, så de negative aktiviteter fylder mindre og de gode fylder mere. Du lærer at forvalte din energi og strukturere din hverdag, så du ender med plus på kontoen.

Dokumenteret effekt – du kan også få en bedre hverdag

Livsdesigneren er pilot-testet i et videnskabeligt studie, der viste signifikant reduceret stress* og signifikant øget trivsel for 77,78% af deltagere med tilknytning til arbejdsmarkedet. Selv over tid viste studiet alle deltagere havde profiteret af forløbet og 77,78% udviste signifikant lavere stressniveau og signifikant højere trivsel.

Læs om studiet her

Stressmålingerne blev foretaget med den danske konsensusversion af PSS-10, hvor en score på 18 anses for at være ”anledning til bekymring” og 25 anses for ”behandlingskrævende”. Trivselsmålingerne blev foretaget med den danske version af WHO-5, hvor en score under 50 anses for at være i risiko for stress eller depression.

Deltagerprofil

Forløbet henvender sig til dig der:

  • vil tage styringen over din hverdag
  • vil have energi nok til hele ugen
  • ønsker højere trivsel og mere forudsigelighed 
  • ønsker at blive bedre til at prioritere dig selv 

Livsdesigneren fås som individuelt forløb, samt forløb for teams.

“De her aha-oplevelser fra livsdesigneren… det føles sindssygt godt, når man er i den her ”nede situation”… At der faktisk er noget konkret, jeg kan gøre for mig selv. Jeg har ikke bare siddet og hældt vand ud af øret”

Deltager i Livsdesignerforløb

Udbytte for dig

Indsigt: Du kommer til at forstå hvilke typer hverdagsaktiviteter du kan bruge for at øge din trivsel

Energiforvaltning: Du lærer at forvalte din energi, så du ikke brænder ud

Struktur: Du får mere struktur og forudsigelighed

Empowerment: Du lærer at analysere, tilpasse og sammensætte aktiviteter der skaber en mærkbar forandring i din hverdag

Faciliteret proces: Du bliver holdt i hånden i et skridt-for-skridt forløb der er skræddersyet til dig

Stress & trivsel: Du sænker din stress og øger din trivsel

Udbytte for din arbejdsplads

Livsdesigneren har dokumenteret effekt og er en god investering for din arbejdsplads. Øget trivsel og lavere stress medfører nemlig også:

  • Reduceret sygefravær
  • Højere effektivitet
  • Tilfredse medarbejdere

Med Livsdesigneren får din arbejdsplads en mere engageret og produktiv medarbejder med mere overskud.

Forløbet

Livsdesigneren fokuserer på at få din hverdag til at fungere ved at se på de aktiviteter din hverdag består af – både privat og på arbejdet. Igennem 12 livsdomæner, finder du frem til hvor skoen trykker og hvilke dele af din hverdag, der skal gentænkes for at dit energiregnskab går op. 

Igennem forløbet finder du ud af hvilke aktiviteter der dræner dig og hvilke der lader dig op. Du lærer at planlægge mere realistisk og at prioritere dig selv. Igennem hele forløbet får du hjælp og inspiration til nye aktiviteter, der forbedre din hverdag. 

Forløbet består af 4 faser, som vi kalder for loops. Hvert loop kan du se som små eksperimenter, hvor du afprøver forskellige aktivitetssammensætninger. Når et loop slutter reflekteres der over, hvordan dine aktiviteter påvirkede dit stressniveau og din trivsel og ud fra den viden, planlægges et nyt loop.

Alt bliver dokumenteret i din personlige arbejdsbog, og når de 4 loops er afsluttet har du altså hele grundlaget til at kunne analysere din hverdag og lave en handlingsplan der tilgodeser dig. På baggrund af analysen, udarbejdes også en nød-plan, som du altid kan give frem, hvis du begynder at få stresssymptomer. 

Hvad siger andre om Livsdesignerforløbet?

Igennem et mixed-method studie, er Livsdesignerforløbet testet på 20 personer. En ekstern konsulent gennemførte kvalitative interviews med deltagerne, hvor 5 temaer blev identificeret som de vigtigste elementer i forløbet. Temaerne var: “planlægning og overblik”, “nye indsigter”, “empowerment”, “facilitering” og “at finde mening igennem aktiviteter”.

Læs om de enkelte temaer herunder:

Planlægning og overblik

Mange deltagere ser tilbage på deres tidligere måde at planlægge på, og kan godt se, at de var alt for ambitiøse og pressede, hvilket i sidste ende fik læsset til at vælte. Det at fravælge opgaver blev ofte ikke set som en mulighed, og ting tog ofte meget længere tid end forventet. Planlægning, som er en del af Livsdesignerforløbet er blevet fremhævet som et vigtigt værktøj til at skabe forandring, fordi det giver overblik over ugentlige aktiviteter og hvordan de påvirker humør og stress. Med overblik bliver det lettere at prioritere egenomsorg, holde pauser i løbet af arbejdsdagen og finde tid til familien. Planlægningen hjælper deltagerne med at finde ud af, hvad der skal justeres, og gør forventningerne mere realistiske. Som en deltager sagde: 

“Planlægningen endte med at blive en slags solid platform, jeg kunne stå på, som hjalp mig med at sætte en masse forventninger, som jeg ikke rigtig havde fået etableret før (…) at få det organiseret, bryde det ned og justere forventningerne (…) fjernede fuldstændigt den kaotiske tilgang til det”. (P3, WG) 

Nye indsigter

Deltagere oplever, at de lærer noget nyt om sig selv gennem Livsdesignerforløbet. En vigtig erkendelse er ofte, hvor meget deres daglige aktiviteter betyder for deres generelle trivsel. De roser programmet for den aktivitetsbaserede tilgang, som de oplever som en konkret og effektiv måde til at forbedre hverdagen, mindske stress og øge trivsel. Deltagerne bliver også mere opmærksomme på, hvordan helt små ændringer i hverdagen kan gøre en kæmpeforskel. De finder ud af, at aktiviteter kan bruges til at skabe balance og tage hånd om større livsområder: 

“Grundlæggende ser man på nogle ret store fundamentale byggesten i livet. Men så bryder man det ned i virkelig små skridt og får et værktøj til faktisk at begynde at bygge det op (…) som: “Hvad gjorde den aktivitet for dig?”, “Hvad kunne jeg gøre anderledes?”, “Den del virkede ikke?”, “Den del — den vil jeg helt sikkert have mere af.” Og den følelse af at have opnået noget eller gjort noget — jeg kan se, at noget er ændret”. (P16, NWG) 

Empowerment

De fleste deltagere fortæller, at de har fået en følelse af at have mere kontrol og oplevelsen af handleevne, selv når tingene synes uoverskuelige. Selvom de fleste har prøvet andre tilbud, som psykolog og mindfulness, der kan give en følelsesmæssig lettelse, fremhæver de Livsdesigneren som særlig godt til at tackle helt konkrete udfordringer i hverdagen. Deltagerne fortæller at andre tilbud sjældent bliver konkrete nok, og derfor ikke skaber konkrete varige ændringer i hverdagen, som skal til, hvis man vil ændre sit liv. Det kan for eksempel sagtens lade sig gøre at have en dårlig balance mellem arbejde og fritid, sove alt for lidt, leve super usundt, og stadig dyrke meditation. Deltagerne syntes, det er en befrielse at gå fra en ren mental tilgang til en aktivitetsbaseret ramme, fordi det giver dem nogle konkrete og praktiske værktøjer, de kan bruge: 

“(…) de her aha-oplevelser fra Livsdesigneren… det føles bare fantastisk, især når man er lidt nede i et hul. Og at indse, “Åh, der er faktisk noget her, jeg kan handle på, noget jeg kan bruge.” Noget, jeg faktisk kan gøre for mig selv. Og jeg har faktisk gjort noget – og ikke bare siddet og hældt vand ud af øret. De indsigter og aha-øjeblikke, jeg har haft, har været virkelig værdifulde”. (P8, WG) 

Facilitering

Mange deltagere beskriver, at de er i en sårbar situation og understregede, hvor vigtigt det er at have en god facilitator i forløbet. De sætter stor pris på, at det var en ergoterapeut med både livserfaring og gode faciliteringsevner, der guidede dem. Nogle syntes f.eks. at spørgsmålene i arbejdsbogen kunne være svære at svare på alene, og de var glade for at få sparring. Som en deltager sagde: 

“(…) der har været et par gange, hvor jeg har været nødt til at spørge, “Men hvad mener I helt præcist med det her?” fordi jeg har brug for, at tingene er superklare. Og ergoterapeuten har været så sød til at forklare tingene for mig og hjælpe mig med at holde mig på sporet (…) Jeg synes, ergoterapeuten har været rigtig god til at hjælpe mig med at holde fokus og inden for rammerne”. (P13, NWG) 

At finde mening igennem aktiviteter

Næsten alle deltagere fortæller, at de har droppet nogle af de aktiviteter, der faktsik betød noget for dem, fordi de følte sig stressede eller overvældede. Det sker ofte uden, at de lægger mærke til det, og selvom det, på det tidspunkt, ikke føltes som et stort tab, gik det i Livsdesignerforløbet op for dem, at de der små daglige aktiviteter, faktisk var en vigtige del for at skabe balance og mening i livet. De fortæller at Livsdesignerforløbet hjælper dem med at indse værdien af de meningsfulde aktiviteter og hjælper dem med at få dem tilbage hverdagen. 

 “Mange af mine venner har da sagt til mig, “Hvad har du lyst til at lave?” eller “Hvad plejede du at nyde?” Men jeg fik det bare aldrig rigtig gjort (…) Livsdesignerforløbet har på en eller anden måde gjort det så tydeligt for mig, at jeg faktisk begyndte at tage mig selv alvorligt”. (P11, NWG) 

Gratis intromøde

  • IntromødeGRATIS

20 – 30 min Intromøde, hvor du kan møde mig og fortælle om dine udfordringer og hvor du kan vurdere om et forløb hos mig er noget for dig.

Livsdesigner workbook

  • Livsdesigneren – inkl. guidede videoer1.999,-
  • Livsdesigneren refill199,-

Individuelle sessioner

  • 1:1 coaching1.000,-
  • Klippekort X54.000,-

Priserne er inkl. moms. Coaching sessions foregår som udgangspunkt digitalt, men kan efter aftale også foregå indenfor Storkøbenhavn.

FAQ

Q: Kan jeg nøjes med at købe arbejdsbogen?
A: Ja, arbejdsbogen indeholder guidede videoer, der skridt-for-skridt tager dig igennem forløbet. Hvis du undervejs føler behov for sparring, kan du altid tilkøbe 1:1 sessions.

Q: Hvad er omdrejningspunktet for dine 1:1 sessioner?
A: Jeg er uddannet ergoterapeut, og sessionernes omdrejningspunkt er derfor at få din hverdag til at fungere. Sessionerne er i modsætning til psykoterapi meget lavpraktiske, hvor vi ikke dvæler ved fortiden, men i stedet ser på, hvad du helt konkret kan gøre anderledes i din hverdag fremadrettet, for at opnå mere trivsel og livsglæde.

Q: Hvad hvis jeg bor i jylland?
A: De fleste individuelle sessioner afholdes online. Netop fordi der er fokus på at finde løsninger til fremtiden og ikke på fortiden traumer, fungerer det i langt de fleste tilfælde helt fint online.

Q: Kan jeg nøjes med at købe refill-udgaven?
A: Nej, refill-udgaven indeholder ingen instrukser, og du vil derfor ikke kunne bruge den, med mindre du allerede har været igennem et livsdesignerforløb.

Q: Kan jeg købe individuelle sessions uden arbejdsbogen?
A: Ja, men livsdesigner arbejdsbogen giver dig mere struktur for samtalerne, fordi det vi snakker om bliver dokumenteret, hvilket gør det nemmere og meget mere konkret at implementere ændringer i din hverdag.

Book et uforpligtende intromøde:

2 + 12 =

LivsværkDK    //    Tel.: 5050 7063     //    dan (@) livsvaerk.dk    //    Privatlivspolitik    //    Handelsbetingelser