Dit største livsværk er det liv, du lever – hver dag!
Livsdesign handler om bevidst at fravælge, tilvælge, tilpasse og sammensætte de aktiviteter, som hverdagen består af.

Dit største livsværk er det liv, du lever – hver dag!
Livsdesign handler om bevidst at fravælge, tilvælge, tilpasse og sammensætte de aktiviteter, som hverdagen består af.

Har du overskud på den mentale konto?

Trivsel er ikke noget, der bare kommer dumpende, men et resultat af en hverdag hvor fysiske, psykiske og sociale behov bliver opfyldt:

  • Biografturen hvor du skraldgriner med din bedste ven
    (efterlader måske følelsen af at have et særligt bånd)
  • Løbeturen hvor du glemmer din åndsbollede kollega med alt for kort pandehår
    (efterlader måske følelsen af, at det hele nok skal gå)
  • Og gåturen med din ægtefælle, hvor I stopper ved den gode kaffebar, og du smiler, så du får ondt i kindbenene
    (efterlader måske følelsen af at være elsket)

…eller føler du dig konstant overvældet af krav fra arbejde og familie?

Stress er ikke en sygdom, men en belastningsreaktion og et resultat af en hverdag med for mange aktiviteter, der slår os ud af kurs:

  • Madpakken, du smører i stress og jag om morgenen
    (efterlader måske følelsen af at være en dårlig mor, der ikke har styr på sit liv)
  • Arbejdsopgaverne, der ikke er klart defineret, eller som skulle være færdige i går
    (fortæller måske en historie om, at du er utilstrækkelig)
  • Og de aktiviteter, du længes efter, men hele tiden nedprioriterer for at tilfredsstille andre
    (planter måske en følelse af, at du ikke er værd at elske)

Din hverdag er et resultat, af det du gør!

Hver eneste aktivitet du deltager i, både professionelt og privat, kommer til udtryk i en følelse, som du enten bevidst eller ubevidst registrerer og lagrer i din krop. Isoleret set virker aktiviteterne måske små og ubetydelige, men tilsammen skaber de, det liv du lever, og det liv du får.

Din hverdag er et resultat, af det du gør!

Hver eneste aktivitet du deltager i, både professionelt og privat, kommer til udtryk i en følelse, som du enten bevidst eller ubevidst registrerer og lagrer i din krop. Isoleret set virker aktiviteterne måske små og ubetydelige, men tilsammen skaber de, det liv du lever, og det liv du får.

Det er tid til at ændre din hverdag hvis…

Du har brug for ferie for at komme ned i gear og slappe af
(fremfor at finde ro, når du har behov for det)

Du ikke kan huske hvornår du gjorde noget godt for dig selv.
(fremfor at prioritere det, som det første)

Du fokuserer på alt det, du selv eller andre gør forkert
(fremfor at fokusere på læring, udvikling og accept)

Din hverdag handler om alt det du SKAL
(fremfor alt det, du VIL)

Det føles som om din hjerne springer i luften over små ting
(fremfor at tage tingene som de kommer)

Du altid er bagud
(fremfor at planlægge realistisk)

Lev drømmelivet i hverdagen

Jeg tror på, at drømmelivet skal findes i hverdagen. For de hverdagsaktiviteter, vi udfører dag efter dag, uge efter uge, måned efter måned – de bliver til det liv, vi lever, og det liv, vi får. Og hvis vores hverdag indeholder flere aktiviteter, der giver energi end aktiviteter, der dræner, så ender vi nok med plus på kontoen. Derfor ser Livsdesigneren på alle de aktiviteter du har i din hverdag – både på arbejdet og privat. For det er kombinationen der giver resultatet.

Livsdesign er funderet i ergoterapi og videnskabens forståelse af, at sundhed og trivsel er et resultat af det, vi gør. Derfor fokuserer Livsdesign ikke på oplevelser i fortiden, men på handling – hvad du kan gøre – her og nu! Livsdesign dykker  ned i lavpraktiske hverdagsaktiviteter, hvor du lærer at analysere, tilpasse og sammensætte dine aktiviteter og din energi, så de negative aktiviteter fylder mindre og de gode fylder mere. Du lærer at forvalte din energi og strukturere din hverdag, så du ender med plus på kontoen.

Du kan også få en bedre hverdag!

Gennem et videnskabeligt pilot-studie har jeg fået et forløb med livsdesign testet. Efter forløbet havde 77,78% af deltagere med tilknytning til arbejdsmarkedet opnået signifikant reduceret stress og signifikant øget trivsel. Selv over tid viste studiet, at alle deltagere havde profiteret af forløbet og at 77,78%  endda formåede at vedligeholde eller forbedre deres resultater.

Stressmålingerne blev foretaget med den danske konsensusversion af PSS-10, hvor en score på 18 anses for at være ”anledning til bekymring” og 25 anses for ”behandlingskrævende”. Trivselsmålingerne blev foretaget med den danske version af WHO-5, hvor en score under 50 anses for at være i risiko for stress eller depression.

Kender du dit stress-tal? – Tag testen her

“De her aha-oplevelser fra livsdesigneren… det føles sindssygt godt, når man er i den her ”nede situation”… At der faktisk er noget konkret, jeg kan gøre for mig selv. Jeg har ikke bare siddet og hældt vand ud af øret”

Deltager i Livsdesignerforløb

Du kan meget mere, end du tror

Indsigt: Du kommer til at forstå, hvilke hverdagsaktiviteter du skal prioritere, for at elske din hverdag

Energiforvaltning: Du lærer at bruge din energi, så du også har energi til det, der virkelig betyder noget

Struktur: Du lærer at skabe struktur og forudsigelighed, så du ikke føler, at du bliver væltet bagover

Empowerment: Du lærer, at du har meget mere, at skulle have sagt, i forhold til at skabe en hverdag der fungerer for dig!

Faciliteret proces: Du kommer ikke til at stå alene. Jeg holder dig i hånden i et skridt-for-skridt forløb der passer til dig

Stress & trivsel: Du opdager, hvordan du får mere indflydelse på, hvordan du sænker din stress og øger din trivsel

De 12 livsdomæner

Livsdesign handler om at få din hverdag til at fungere. Det gør vi ved at se på alle de aktiviteter, din hverdag består af – både privat og på arbejdet. Igennem 12 livsdomæner, finder vi  frem til hvor skoen trykker og hvilke dele af din hverdag, du skal gentænke, for at skabe en hverdag du nyder at vågne op til. 

Du får indsigt i, hvilke aktiviteter der dræner dig, og hvilke der lader dig op, og så lærer du, hvordan du planlægger mere realistisk og hvordan du husker at prioritere dig selv.

Livsdesign er en iterativ proces, hvor du over tid afprøver effekten af forskellige aktivitetssammensætninger. Når du afslutter en periode, reflekteres der over, hvordan dine aktiviteter påvirker dit stressniveau og din trivsel og ud fra den viden, planlægges en ny periode.

Alt bliver samlet ind som data, hvilket giver grundlaget, til at kunne analysere og forstå din hverdag.

Før Livsdesigneren fravalgte jeg rigtig meget, og jeg glemte at gøre ting for mig selv (…) jeg havde svært ved at mærke, hvad der egentlig gjorde mig glad. For jeg gjorde jo aldrig noget som… var for mig. Jeg havde jo familie og arbejde og gang i alle mulige ting… Som… Ikke handlede om mig (…) Jeg oplevede vrede og frustration og var irriteret (…) og jeg kan bare mærke, at jeg er gladere nu, end jeg har været længe. Og jeg har nemmere ved at prioritere mig selv, fordi jeg nu kan se, at det er vigtigt, for at jeg også har det godt.

Deltager i livsdesignerforløb

Hvad siger andre om Livsdesignerforløbet?

I studiet hvor Livsdesignerforløbet blev testet, fik jeg en ekstern konsulent til at gennemføre interviews med alle deltagerne. Alle interviews blev gennemgået og analyseret. Her blev det tydeligt, at der var 5 “temaer”, der var gennemgående for deltagerne, og som blev identificeret som fundamentet for, at Livsdesigneren virker så godt som den gør. De 5 temaer er: “planlægning og overblik”, “nye indsigter”, “empowerment”, “facilitering” og “at finde mening igennem aktiviteter”.

Gå på opdagelse i temaerne her:

Planlægning og overblik

Mange deltagere ser tilbage på deres tidligere måde at planlægge på, og kan godt se, at de var alt for ambitiøse og pressede, hvilket i sidste ende fik læsset til at vælte. Det at fravælge opgaver blev ofte ikke set som en mulighed, og ting tog ofte meget længere tid end forventet. Planlægning, som er en del af Livsdesignerforløbet er blevet fremhævet som et vigtigt værktøj til at skabe forandring, fordi det giver overblik over ugentlige aktiviteter og hvordan de påvirker humør og stress. Med overblik bliver det lettere at prioritere egenomsorg, holde pauser i løbet af arbejdsdagen og finde tid til familien. Planlægningen hjælper deltagerne med at finde ud af, hvad der skal justeres, og gør forventningerne mere realistiske. Som en deltager sagde: 

“Planlægningen endte med at blive en slags solid platform, jeg kunne stå på, som hjalp mig med at sætte en masse forventninger, som jeg ikke rigtig havde fået etableret før (…) at få det organiseret, bryde det ned og justere forventningerne (…) fjernede fuldstændigt den kaotiske tilgang til det”. (P3, WG) 

Nye indsigter

Deltagere oplever, at de lærer noget nyt om sig selv gennem Livsdesignerforløbet. En vigtig erkendelse er ofte, hvor meget deres daglige aktiviteter betyder for deres generelle trivsel. De roser programmet for den aktivitetsbaserede tilgang, som de oplever som en konkret og effektiv måde til at forbedre hverdagen, mindske stress og øge trivsel. Deltagerne bliver også mere opmærksomme på, hvordan helt små ændringer i hverdagen kan gøre en kæmpeforskel. De finder ud af, at aktiviteter kan bruges til at skabe balance og tage hånd om større livsområder: 

“Grundlæggende ser man på nogle ret store fundamentale byggesten i livet. Men så bryder man det ned i virkelig små skridt og får et værktøj til faktisk at begynde at bygge det op (…) som: “Hvad gjorde den aktivitet for dig?”, “Hvad kunne jeg gøre anderledes?”, “Den del virkede ikke?”, “Den del — den vil jeg helt sikkert have mere af.” Og den følelse af at have opnået noget eller gjort noget — jeg kan se, at noget er ændret”. (P16, NWG) 

Empowerment

De fleste deltagere fortæller, at de har fået en følelse af at have mere kontrol og oplevelsen af handleevne, selv når tingene synes uoverskuelige. Selvom de fleste har prøvet andre tilbud, som psykolog og mindfulness, der kan give en følelsesmæssig lettelse, fremhæver de Livsdesigneren som særlig godt til at tackle helt konkrete udfordringer i hverdagen. Deltagerne fortæller at andre tilbud sjældent bliver konkrete nok, og derfor ikke skaber konkrete varige ændringer i hverdagen, som skal til, hvis man vil ændre sit liv. Det kan for eksempel sagtens lade sig gøre at have en dårlig balance mellem arbejde og fritid, sove alt for lidt, leve super usundt, og stadig dyrke meditation. Deltagerne syntes, det er en befrielse at gå fra en ren mental tilgang til en aktivitetsbaseret ramme, fordi det giver dem nogle konkrete og praktiske værktøjer, de kan bruge: 

“(…) de her aha-oplevelser fra Livsdesigneren… det føles bare fantastisk, især når man er lidt nede i et hul. Og at indse, “Åh, der er faktisk noget her, jeg kan handle på, noget jeg kan bruge.” Noget, jeg faktisk kan gøre for mig selv. Og jeg har faktisk gjort noget – og ikke bare siddet og hældt vand ud af øret. De indsigter og aha-øjeblikke, jeg har haft, har været virkelig værdifulde”. (P8, WG) 

Facilitering

Mange deltagere beskriver, at de er i en sårbar situation og understregede, hvor vigtigt det er at have en god facilitator i forløbet. De sætter stor pris på, at det var en ergoterapeut med både livserfaring og gode faciliteringsevner, der guidede dem. Nogle syntes f.eks. at spørgsmålene i arbejdsbogen kunne være svære at svare på alene, og de var glade for at få sparring. Som en deltager sagde: 

“(…) der har været et par gange, hvor jeg har været nødt til at spørge, “Men hvad mener I helt præcist med det her?” fordi jeg har brug for, at tingene er superklare. Og ergoterapeuten har været så sød til at forklare tingene for mig og hjælpe mig med at holde mig på sporet (…) Jeg synes, ergoterapeuten har været rigtig god til at hjælpe mig med at holde fokus og inden for rammerne”. (P13, NWG) 

At finde mening igennem aktiviteter

Næsten alle deltagere fortæller, at de har droppet nogle af de aktiviteter, der faktsik betød noget for dem, fordi de følte sig stressede eller overvældede. Det sker ofte uden, at de lægger mærke til det, og selvom det, på det tidspunkt, ikke føltes som et stort tab, gik det i Livsdesignerforløbet op for dem, at de der små daglige aktiviteter, faktisk var en vigtige del for at skabe balance og mening i livet. De fortæller at Livsdesignerforløbet hjælper dem med at indse værdien af de meningsfulde aktiviteter og hjælper dem med at få dem tilbage hverdagen. 

 “Mange af mine venner har da sagt til mig, “Hvad har du lyst til at lave?” eller “Hvad plejede du at nyde?” Men jeg fik det bare aldrig rigtig gjort (…) Livsdesignerforløbet har på en eller anden måde gjort det så tydeligt for mig, at jeg faktisk begyndte at tage mig selv alvorligt”. (P11, NWG)