Hvor blev den nøgne ged af?

Hvad gør man, når livet opfører sig som en bulet Citroën, og man står med skuffelse ned til anklerne og både hår og knæ i postkassen?

Jeg ser ned ad mig selv. Jeg sidder med forvaskede bukser og en fleecetrøje, der dagligt forsøger at henrette mig med statisk elektricitet. Jeg har for en stund skiftet det turkise jakkesæt ud med kommunalt arbejdstøj fra nederste hylde. Men alt er fint.

Hvis du kender mig, så ved du, at jeg har arbejdet med kreativitet og konceptudvikling hele mit liv. Du ved måske også, at jeg som selvstændig konsulent havde kunder som Novo Nordisk, Coloplast, Grundfos, Haldor Topsøe, COWI og mange flere i samme liga. Men hvorfor sidder jeg så pludselig her med grimme bukser og kommunekaffe? 

Det spørgsmål har jeg stillet mig selv ca. tredivetusinde gange siden jeg i 2019 tog den afsindigt svære beslutning, at min virksomhed ’Naked Goat’ ikke skulle fortsætte. Den ”nøgne ged” var mit livsværk, som jeg havde knoklet for at skabe. Jeg havde fået nogle af Danmarks største virksomheder på kundelisten. Jeg havde et job, jeg elskede og drømme om fremtiden, der satte jantelovens brækrefleks på overarbejde. Men jeg havde også noget andet. Jeg havde ondt. Fandens ondt faktisk. 

En novemberdag i 2016 svingede en ældre dame i en kassevogn skarpt til højre uden at orientere sig bagud. Og det blev mig, der stod med regningen. Det kostede ikke alene et ledskred, en rygmarvsskade og kroniske smerter. Det skulle nemlig også vise sig at koste mig mit mentale helbred. 

Pharma for alle pengene

Igennem 1,5 år var lægernes svar det samme ”Vi ved ikke hvad udsigten er, men i mellemtiden kan vi give dig noget mere medicin”. Så det fik jeg. Lige så hatten passede. Til sidst var mine smerter næsten væk. Men det var min ”hjerne” til gengæld også. Jeg ”mistede” vores bil flere gange, fordi jeg ikke kunne huske, hvor jeg havde parkeret den. Jeg kunne sidde på min cykel og pludselig ikke ane, hvor jeg var på vej hen, og jeg kunne stå midt i et foredrag og ikke huske, hvad jeg ville sige eller hvad min pointe var. 

Det hele toppede, da jeg en dag stod i vores egen entre og pludselig blev i tvivl om, hvor jeg egentlig var. ”Det er desværre en kendt bivirkning med den dosis du får” fik jeg at vide. Og ja, det var det – sammen med vrede, forvirring, humørsvingninger, søvnbesvær, koncentrationsbesvær og hukommelsestab hvor jeg også havde fuld plade, som den ene ud af 10 hvor disse bivirkninger åbenbart var almindelige.

Jeg nægtede at leve et liv i evig tåge, og besluttede at jeg måtte finde en måde at leve med smerterne uden den store dosis medicin. Jeg var desperat for at få min hverdag til at hænge sammen. Jeg prøvede alt fra Body-SDS og akupunktur til naturdråber og fjernhealing. Intet hjalp. 

Det var den værste periode i mit liv. Jeg var stadig i fuld gang med at bygge min virksomhed op. Jeg havde åbnet mange døre og skabt muligheder. Men samtidig var jeg så ekstremt begrænset af smerter. Aldrig var jeg fri for dem. Som en evig tandpine murede smerterne i min skulder og arm samtidig med at hovedpine og nakkesmerter var daglige ubudne gæster. Da jeg endnu engang opsøgte min læge, konstaterede han, at det store pres med kroniske smerter ikke alene havde ført til stress, men også depression. 

Luk røven!

”Så se dig dog for, for helvede din fucking lorte-psykopat-spasser” brølede jeg af al kraft imens spytperler fløj som splinter fra en rørbombe. Den unge kvinde der var cyklet lige ud foran mig, så chokeret på mig, imens mit blod brusede af raseri. Smerterne, frustrationerne og den manglede følelse af retfærdighed gjorde mig til den værste version af mig selv. Jeg bliver stadig helt varm i kinderne af skam, når jeg tænker tilbage på, hvordan jeg kunne opføre mig. Jeg var så rasende. Alle kunne bare lukke deres fede røv og få en flaske pis til dessert. 

I en lufthavn på vej til Gran Canaria i 2019 trykkede min mand på den forkerte knap på en bestillingstavle hos Burger King. Endnu en hidsig nedsmeltning blev katalyseret. Jeg var så forbandet urimelig. Jeg var så vred. Jeg var så slidt. Og jeg havde så ondt. Og lige der – på det der føltes som bunden af livet, besluttede jeg mig for, at jeg måtte ændre mit liv. Det var et kæmpe identitetstab, men jeg var tvunget til at beslutte, hvor mange smerter jeg var villig til at leve med. Derfor valgte jeg at slippe den nøgne ged fri. Og derfor er jeg i dag på vej i en ny retning med grimme bukser og færre smerter. 

Vendepunktet

Jeg ville have et liv, der ikke var styret af smerter og vrede. Jeg ryddede min kalender for opgaver i en hel måned og gik for første gang på opdagelse i min hverdag. Hvad præcist udløste mine smerter? Hvor mange smerter? Hvor lang tid varede de? Alt blev noteret ned. Selvom jeg holdt mange foredrag og workshops bestod min primære indtægtskilde af grafisk design. Og her blev det helt klart for mig – hvis jeg ville have et liv med færre smerter, måtte jeg finde en anden levevej. 

Derfor tog jeg min egen medicin, som bestod af ”krea” i stedet for ”pharma”. Jeg kastede alle boldene op i luften med arbejdstitlen ”Hvordan skaber jeg et liv med plads til både karriere, glæde, omsorg, restitution, og ikke mindst plads til den jeg nu er”. På et stort mind-map skrev jeg alle mine værdier, mine færdigheder og mine potentialer. Og ”kreativitet” var superkræften der gik igen og igen.

For første gang turde jeg tænke fuldstændig ud af boksen. ALT var for en stund muligt. Måske skulle jeg tage en helt nye uddannelse? På uddannelsesguiden.dk stillede jeg kriteriet, at jeg ville finde et erhverv, der:

• ikke var fysisk belastende
• ikke krævede finmotoriske eller repetitive bevægelser
• ikke kun foregik foran en computerskærm 

Da blikket faldt på Ergoterapeut tænkte jeg ”Ja, så kan det i hvert fald ikke blive mere fodformet”. Men med åbent sind og hatten fuld af skepsis klikkede jeg på titlen. 

Første linje lød: ”På uddannelsen lærer du at udtænke kreative løsninger, som kan hjælpe mennesker med at mestre deres hverdagsliv.”

Hmm tænkte jeg… det lyder sgu da som mig. Jeg mestrede i hvert fald ikke min hverdag særlig godt. Og ”udtænke kreative løsninger…” det er jo min absolutte spidskompetence.

Næste linje: ”Du lærer at håndtere og analysere menneskers behov og at udtænke og vurdere løsningsforslag.”

… Udtænke og vurdere løsningsforslag… Det er jo det jeg har gjort hele mit liv!

”Som færdiguddannet ergoterapeut kan du arbejde med sundhedsfremmende og forebyggende tiltag fx inden for arbejdsmiljø”.

BINGO!

Og lige så stille vendte min kreativitet tilbage. Jeg kunne se muligheder igen. Og pludselig var der et svagt lys for enden af den mørke tunnel. Her startede min nye rejse. Rejsen hvor jeg lærer om kroppens anatomi og fysiologi. Krisehåndtering. Mestring. Aktivitetsvidenskab. Hverdagslivets betydning. Fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Stress og livsbalance. Og meget meget mere. Og lige om lidt starter jeg på min bachelor i ergoterapi med emnet ”Livsdesign og stressforebyggelse”.

Min nye vej

Jeg bliver ikke en klassisk ergoterapeut, for min kerne er anderledes. Men igennem min uddannelse, og igennem min praktiske erfaring fra praktiksteder forstår jeg nu for alvor, hvor vigtig hverdagen er. Jeg forstår også, at det er her drømmelivet skal skabes. 

For at redde mig selv fra et liv med stress, depression og fysiske smerter, brugte jeg min nye viden om aktiviteters terapeutiske betydning til at designe en ny hverdag for mig selv. En hverdag med færre smerter og mere glæde. Og det virker!

Jeg troede, jeg mistede mig selv, da jeg måtte skifte retning i livet. Men sandheden er, at man aldrig mister sin kerne, den får bare nye former. Det er muligt, at jeg lige nu går i kommunalt arbejdstøj fra nederste hylde, men det er stadig kreativitet, der er min kerne. 

Det er den kreativitet, jeg har brugt de sidste 6 uger, hvor jeg har hjulpet en ung mor til to med at skabe en meningsfuld hverdag efter en hjerneblødning. Og det er den samme kreativitet, jeg vil bruge, når jeg i fremtiden vil hjælpe mennesker væk fra stressede liv og over til en hverdag med plus på kontoen. 

Jeg vil nemlig hjælpe andre – lige som jeg hjalp mig selv. Jeg vil være den person, jeg selv manglede så inderligt. 

Min metode hvor jeg kombinerer ergoterapi med kreativitet har taget form igennem de sidste tre år og i dag kalder jeg konceptet for ”Livsdesigneren”. Og det bliver min nye vej!

Livsdesign handler om bevidst at vælge, 
fravælge, designe og sammensætte 
de aktiviteter vores hverdag består af. 

Med livsdesign giver jeg i mit eget liv plads til alle mine facetter – også de sårbare, for de er alle en del af min hverdag.

Jeg troede, jeg mistede mit livsværk, da jeg slap den nøgne ged. Men den kom tilbage som en ny version. Ligesom mig!

Velkommen til Livsværk.dk