<< Tilbage til oversigt

Produktive livsdomæner > Produktive > Microstressorer

 

Ide 1: Definér den 1. delopgave
Når der er små ting, vi ikke får gjort, er det ofte fordi de kræver flere delprocesser. Hvis du f.eks. mangler at male et dørpanel, så vil det måske kræve at du finder malingen nede i kælderen. Du mangler måske også en ny pelsel, som du først skal have købt. Så skal der dækkes af, og har du overhovedet noget at dække af med? Så spørg dig selv – hvad er det allerførste jeg skal gøre, for at komme igang med opgaven. I dette tilfælde ”Find ud af om du har det, du skal bruge for at male dørpanelet”. Du skal ikke tænke på 2., 3., 4., eller 5. delopgave. Start med 1. delopgave. Først når den så er udført, kan du lave samme øvelse – altså definere hvad det næste skridt SÅ er.
Hvis du tror, det er nemmere at komme igang ved kun at tage ét skridt af gangen, så definér første delopgave og skriv det i Livsdesignerens idébank.

Ide 2: Sæt datoer på delopgaverne
Del opgaven op i så små opgaver som muligt. Når du har alle delopgaverne, sætter du tids-estimeringer på hver delopgaver og skriver dem ind i din kalender. Det behøver ikke være i nærmeste fremtid, så længe de har en konkret dato. Ved at have sat et konkret tidspunkt til hver delopgaver, kan du stoppe med at bruge mental energi på det.
Hvis du tror, at det vil være nemmere at komme igang, med opgaver der stresser dig, ved at skabe et overblik over delopgaver og få dem booket i kalenderen, så skriv ”sæt datoer på delopgaver” i Livsdesignerens idébank. 

Ide 3: Reminder
Ofte har vi intentionen om at gøre noget, men fordi vi egentlig ikke er motiveret for det glemmer vi det simpelthen. En metode er at benytte en reminder. Men i stedet for bare at sætte en reminder til et tilfældigt tidspunkt, så starter du med at overveje hvilke overspringshandlinger du potentielt ville tage, for at ignorere reminderen. Derefter genovervejer du, hvornår det helt idéelle tidspunkt vil være, og sætter en reminder der.
Hvis du tror, at reminders vil hjælpe dig med at få udført opgaverne, så skriv det i Livsdesignerens idébank.

Ide 4: Belønning
Find ud hvilken belønning, som du vil kunne give dig selv, for at få udført opgaven, som du ellers aldrig kommer i gang med. Find inspiration til, hvordan du belønne dig selv, og hvorfor det er vigtigt. Søg på Google/YouTube efter f.eks ”how to reward yourself”. Her et eksempel: https://www.betterup.com/blog/reward-yourself
Hvis du tror, at belønning vil gøre det nemmere at komme igang, så find en konkret belønning og skriv det i Livsdesignerens idébank.

Ide 5: Motivation
Ofte kan det være motivationen der svigter. Her kan du med fordel se på mikroktiviteterne i starten af denne bog. Ellers kan du prøve at finde inspiration på Google/YouTube til at få motivation. Søg f.eks efter ”cleaning motivation”. Her et eksempel: https://www.youtube.com/watch?v=8ZhoeSaPF-k
Hvis du tror, at motivation vil gøre det nemmere at komme igang, så find inspiration til hvordan du kan blive motiveret, og skriv et konkret tiltag du kan afprøve i Livsdesignerens idébank.

Ide 6: Gør det hyggeligt
Ved at fokusere på at gøre opgaven hyggelig, gør du det mere sandsynligt at komme igang med opgaven. Hvis der f.eks. skal ryddes op på loftent, kan være at du laver en playliste med dit yndlingsmusik. Det kan være du får nogle venner til at hjælpe og bestiller pizza og øl som tak for hjælpen. Dette kaldes også iboende motivation eller ”intrinsic motivation” på engelsk.
Hvis du tror, at det er nemmere at komme igang ved at gøre det hyggeligt, så definér hvordan det kan gøres hyggeligt og skriv det i Livsdesignerens idébank.

Ide 7: ”Tiny-habits-metoden”
B.J. Fogg er adfærdsdesigner og forsker i, hvordan vi kan ændre vaner. Han har udviklet det, som han kalder for Tiny Habits, som basalt set, handler om, at vi skal gøre opgaven så lille, at vi vil udføre den, uanset om vi er motiveret for det eller ej. Se hans Ted-talk, som inspiration. https://www.youtube.com/watch?v=AdKUJxjn-R8
Hvis du tror, at det er nemmere at komme igang ved brug af tiny habits så skriv det i Livsdesignerens idébank.