Livsdesigneren BETA

Dette er transkriptionen af et interview med den første person, udover mig selv, som har afprøvet Livsdesigneren. Efterfølgende er Livsdesigneren blevet tilrettet ud fra feedback.

For at minimere bias og påvirkning af informanten, er interviewet foretaget af Ellen Elsnab fra Brand New Day, hvor hun igennem en mangeårig karriere har interviewet mange hundrede personer.

Kort om informanten
52-årig kvinde, gift
3 børn, hvoraf 1 er hjemmeboende

Jeg så et opslag af hans. Øhh. Jeg har fulgt Dan i noget tid, tror jeg, på LinkedIn. Jeg kan ikke helt huske, hvorfor det var, jeg begyndte at følge ham, men i hvert fald har jeg fulgt ham, så jeg har jo set hans opslag på LinkedIn.

Og så skrev han et opslag om hele den situation, han har været ude i, med den her ulykke, som gjorde, at hele hans verden blev ændret. Og at han havde arbejdet meget med, hvordan han så skulle komme videre derfra. Og den historie, den resonerede hos mig.

Og blev så nysgerrig på det, som han jo endte det her opslag med, altså med Livsdesigneren, og hvordan man egentlig kunne designe et nyt liv. Og det var egentlig udgangspunktet. Og så var der sådan et link til hans hjemmeside, om at man kunne blive en del af det her Bachelor-projekt, han havde.

Men når man så kom ind på hjemmesiden, så var bachelorprojektet henvendt til virksomheder. Og så blev jeg sådan hmm, fordi jeg er selvstændig, så der er kun mig. Og det var jo lagt op til, at det var nogle virksomheder med nogle medarbejdere, der så skulle deltage.

Og så gik jeg ud igen og tænkte, øv, det var ærgerligt, det kan jeg så ikke være med til.

Og så tog fanden ved mig til sidst. Det skader jo ikke at spørge. Han kan jo bare sige nej. Og så var han jo så sød og sige, at det måtte jeg gerne.

Ja, lige præcis.

Det må jo være… var det halvanden måned siden, tror jeg? Så vi er jo lige blevet færdige i sidste uge, hvor vi havde haft de der 4 plus gange.

Altså 4 gange, hvor vi egentlig gik i krig med selve opgaven. Og så var det også en enkelt gang før, med introduktionen til Livsdesigneren. Øh… hvad det indeholdt og bestod af.

Jamen det har haft den effekt, at jeg er blevet meget mere opmærksom på det her med pauser. At jeg skal være bedre til at få lagt pauser ind i det hele taget. Det har jeg været frygtelig dårlig til tidligere.

Og det har gjort overordnet, at jeg også er blevet opmærksom på at få nydelse ind i mit liv. Altså det her med at acceptere, at man godt må nyde noget. Øh. Bare sådan. Uden at der skal være nogen anledning til det i virkeligheden.

Men egentlig det her med at sørge for, at der kommer noget nydelse ind, fordi det jo genoplader batterierne i høj grad. Og der har jeg tidligere nok været for meget handlingsorienteret og ydelsesorienteret. Så jeg kunne godt tage en pause, men det handler om at yde.

Jeg tror den der ”yde før man kan nyde” faktisk. Jeg kom bare aldrig til nydelsesdelen. Det er faktisk sådan lidt… Nå. Ja. Det var faktisk en god idé at få noget mere nydelse ind.

Jamen lige præcis. Også den her bevidsthed om, at det rent faktisk kræver noget nydelse, før du kan yde. Og at det giver noget. Og at det er nødvendigt at få genopladet de der batterier.

Så det er i hvert fald en stor erkendelse, som Livsdesigneren hjælper med at få tilbage. Og at være meget opmærksom på, at det er noget der kan planlægges. Altså at det ofte er noget, der sker. Og fedt nok, når det sker. Men det her med, at man rent faktisk også kan planlægge, at noget kan være nydelsesfuldt.

Jamen altså, det var jo meget godt med den her introduktion. Til hvad det handler om. Altså hvad det er der skaber energi. Og at det er vigtigt, at man sørger for at vedligeholde den her energibalance. Og hele det her med… nok også bevidstheden om, at vi er rigtig… eller jeg har i hvert fald haft en kæmpe udfordring med det her med at være tidsoptimist.

Så det her med at gå mere ind i aktiviteterne og se hvad der ligger bag og forstå hvad det kræver. Så når man planlægger noget, at man så altid husker at få det hele med. At et møde for eksempel ikke bare er et møde, Det kræver noget at planlægge mødet inden selve mødet. Og der kræver som regel også et eller andet bagefter, hvor man lige skal følge op og så videre. Og det er jo egentlig ikke, fordi man ikke ved det. Men det har bare ikke lagt ind på lystavlen.

At det skal man jo så også planlægge med. Ellers så kommer man altså på bagben hele tiden. Og på bagkant hele tiden.

Så det var også en super god introduktion til det. Og så er det jo selvfølgelig hele det her med, at de her livsdomæner. Hvor der jo helt klart har været meget fokus på den mere praktiske del af det, hvor hele den her nydelses og omsorgsfulde del af det, har været lidt parkeret for mig.

Og det der med, at det så på en eller anden måde blev gjort ligeværdigt. Eller at man skulle være opmærksom på, at man rent faktisk skal huske og planlægge noget i alle livsdomæner, var jo super godt. Og det tror jeg bare, kræver den der gennemgang. Altså det kræver, at man dykker ned i det.

Fordi en ting er bare at gøre det på overfladen og forklare, at selvfølgelig skal du huske at fange energi op. Det er jo blevet sagt før. Men når man så dykker lidt mere ned i, hvad betyder dét så egentlig? Og også det her med at skulle reflektere over, hvad er egentlig så nydelse for mig? Altså gennem hele den der brainstorm proces.

Som indledningsvis jo var frygteligt svær, når man ikke er vant til at skulle kigge på nydelse. Og egentlig ikke har jeg tænkt over, hvad er egentlig nydelse for mig? Så hele den proces var også super god.

Jamen begge dele. Altså der var jo den her fine introduktion til de 12 livsdomæner.

Men det kræver jo også, at man selv også kan sige, hvad betyder det for mig?

Og jeg kan nogle gange have lidt svært ved det her med, når jeg selv skal definere tingene. Jeg kan godt lide, at tingene er defineret på forhånd. Og der stod jeg med nogle spørgsmål. Hvad er det nu egentlig, det her er? Men jeg tror heller ikke, at det er muligt at 100% definere det for andre. Hvad vil det sige, at det er nydelse for dig? Det her med duft og lyd og hvad der nu ellers er. Det skal man jo selv mærke efter.

Og selvfølgelig også afprøve. Og jeg tror, at indledningsvis kan man godt blive en lille smule frustreret. Når man ikke har prøvet det, så er man sådan lidt på herrens mark. Men det giver super meget mening, når man så kommer i gang med både at få brainstormet på det. Men specielt når man begynder at prøve tingene ad. For så finder man jo ud af, at det der, det dur slet ikke til mig. Det lød helt vildt godt, men det var ikke mig. Og den anden vej rundt. Det her det, det havde jeg egentlig ikke forventet var super godt, men det var det. 

Der ligger der her med, at man kan bygge videre på det, man har oplevet. Og dermed udvide sit repertoire undervejs.

Så til start med kan det godt være svært med at brainstorme. Fordi det er ukendt det hele. Men når man begynder at bygge på.. og så var han jo super god til undervejs, også at spillet ind og komme med idéer på basis af det, jeg så sagde.

Det er faktisk en af de ting, som jeg også har sagt til Dan. Det er jo det der er super godt ved det her koncept. Det er jo, at man har den her opfølgning.

Fordi, tit, når man bare får en introduktion, og så skal man så selv gå i gang. Så kan man godt blive fristet til at bare hoppe ud af det. Når de der frustrationer, de rammer.

Men i og med, at jeg vidste, at om to dage, der skal jeg møde Dan. Og der skal jeg lige have noget brainstorming klar. Det var selvfølgelig en lille presballe i forhold til, at du skal have et eller andet klar.

Men i og med, at man ligesom fik snakket igennem med Dan. Og han også kom med sit besyv med. Jamen, man kunne også tænke sådan her. Eller man kunne også gøre sådan her. Altså, så blev det mere konkret, og man fik arbejdet igennem situationerne. Og man havde jo også mulighed for at stille spørgsmål, så man mødtes med Dan igen. Altså noget af det, der har været super godt i processen, det er jo den her opføgning. Evalueringen på hvad der har fungeret godt, og hvad har ikke fungeret godt.

Fordi det kræver, at du også reflekterer en lille smule over, hvad er det egentlig, du har oplevet. Og hvad har været godt, og hvad skal det være?

Nej, det synes jeg ikke. Øh. Men jeg tror, jeg kan have svært ved at skelne det fuldstændig ad. Fordi nu har jeg været igennem hele processen. Så meget af de frustrationer eller spørgsmål, jeg har haft – dem er det jo blevet fulgt op på undervejs. Så det er ikke noget, jeg tænker på bagefter og står nu her og tænker. Ahh. Det fungerer slet ikke. Øhm. Det synes jeg ikke der er.

Energibomben eller slugeren?

Jamen. Noget af det, som indledningsvist gav super meget mening. Det er jo faktisk at tænke over det. Altså det her med at finde frem til, hvad pokker er det, der egentlig sluger min energi? Øhm. Og så igen at dykke ned i det. Øh. Altså til så at split den ud. Jamen, altså.

Øhm. Hvad gjorde man inden? Var man egentlig okay i energi, når man gik i gang med opgaven? Eller aktiviteten? Og så i forhold til selve aktiviteten. Jamen er der noget man Kan. Øhm. Altså kan man dele den op? Det her med hele tiden. Altså hvad skal man sige. At analysere den aktivitet, man har haft gang i? og se, jamen kan man flyt den en lille smule. Eller justere den en lille smule, så det bliver godt? Kan man tilføje noget musik? Øhm. Eller hvad må det være? Kan man dele den op i nogle forskellige delopgaver? Altså. Øhm. Kan man gøre noget ved den selv, sådan så den bliver bedre? Og hvad skal der så til for, at man bliver mere motiveret i forhold til den? Fordi den skal laves under alle omstændigheder. Men hvordan kan man i virkeligheden gøre den sådan lidt… i første omgang mere udholdelig? Og måske til sidst også til noget godt?

Ja. Øhm. Man kan sige, at min situation er lidt speciel. Øhh, forstået på den måde, at min dagligdag er sådan. Øhm. Jeg er sygemeldt med belastningsudløst depression. Så min dag er sådan meget. Øhhh. ikke så struktureret, som det ville være, hvis man går på arbejde og har alle de her ting. Så en af de ting, som har været en stor energisluger for mig, men som er nødvendigt, det er, at jeg går til psykolog. Men det kræver simpelthen ekstremt meget energi, når jeg skal være der. Og jeg er fuldstændig baldret bagefter. Øhm. Og det har vi jo været inde og kigge på.

Jamen kan man gøre noget før, så man faktisk er tanket op på noget energi, inden jeg tager afsted? Øhm. Og hvad skal der så til, for at løfte humøret bagefter? Så skal man have i gang en aktivitet, eller skal man ikke? Og hvis man skal have i gang en aktivitet, hvad skal det så være for en slags. 

Så det har vi jo helt klart kigget på. Og nogle af de ting, som jeg fandt ud af undervejs, det var jo. Øhh at princippet havde jeg jo tænkt, at jeg ville forberede mig på psykologen samme dag, som jeg skulle til psykologen. Men det gjorde jo bare den belastende del, jo egentlig ret voldsom. Så fyldte den mere. Øhm. Så det har med, at måske flytte den til dagen før. Sådan så jeg egentlig var forberedt og så at kunne lukke ned for det, og så egentlig kunne koncentrere mig om, at få energien op for dagen.

Så øh så altså på den måde. Og så bagefter havde jeg egentlig til at starte med haft nogle aktiviteter efterfølgende. Og det fandt jeg ud af, at det kunne jeg ikke. Altså der var der fokus på restitution. Og nogle gange ville det være noget refleksion over, hvad er det egentlig, der er blevet snakket om. Og hvordan ræsonnerer det hos mig.

Og nogle gange var jeg så død fra det, at så skulle jeg simpelthen sove. Men egentlig det der med at tillade at sige, at min planlægning skal bare gøre, at der er noget mere frirum. Bagefter.

Så igennem. Hvad skal man sige. Hele perioden der er der jo blevet eksperimenteret med, Ok. Hvordan kan tiden være før og hvordan kan tiden efter blive gjort bedre. Ja, at dagen ikke bare blev fuldstændig smadret som den var tidligere.

Jamen helt sikkert.

Men også bare det der med at få det vendt op i ens hoved. Fordi. Altså. Man kan jo have alle mulige mærkelige overbevisninger om, at man skal bare i gang igen. Og man skal bare. Altså. Men det her med at tillade sig selv. Øhm. Altså at få hentet energi igen. Så man så rent faktisk kommer op på et eller andet fornuftigt niveau og ikke bare er baldret i flere dage bagefter. Så det har været super godt det her med at få det planlagt.

Jo, fordi man var jo færdig hos psykologen. Men så er man jo ”bare klar igen”. Og det var man jo så bare ikke. 

Man har jo været inde og rode med noget, der er ret energikrævende i virkeligheden.

Ja.

Ja, med energibomber. Altså igen. Det her med at skabe opmærksomheden på, hvad er det, som man får af energi af. Og selvfølgelig også det her med at være opmærksom på, at så få lagt nogle af de ting ind i ens hverdag. Øhm. Så man bliver ved med at skabe den her energi. Også for de dage, som måske er lidt mere tunge i det. Men så man lige præcis får planlagt, så man får hævet energien igen.

Øhm. Og i første omgang, så tror jeg bare, som jeg sagde før. Altså at det har givet den her mulighed for at få fundet frem til. Hvad er det egentlig, der giver mig nydelse? Og hvordan giver det en masse energi i systemet? Og så det her med, at det jo ikke behøver tage. Øhm altså sindssygt lang tid. Det havde jeg jo en forestilling om, at det tager meget lang tid at skabe den her energi.

Altså at få restitueret ordentligt og få skabt noget nydelse. Men det gør det jo virkelig ikke. Så. Øh. Det har der også været en aha-oplevelse i at finde ud af. Altså at det behøver jo ikke være… altså 10 minutter, som vi taler om.

Det kan være 10 minutter der faktisk kan hæve din energi ret voldsomt.

Jamen der har jo været nogen. Altså nogen forskellige. Øhm. Altså det har jo været sådan noget som for eksempel bare at danse. Øhm. Det er egentlig noget jeg godt har vidst, at det kan godt give mig noget energi. Men det er ikke rigtig noget jeg har gjort. Fordi det er jo noget fjollet noget. 

Men det der med at sige, at det giver mig faktisk noget energi. Og på no time, altså 3,5 minut, så har du en sang. Øhm. Så det her med at fjolle rundt og danse.

Og jamen så kommer du ud 5 minutter senere og er okay energimæssigt i virkeligheden. Så det er også med at få husket at lagt det ind.

Fordi det kan virke så fjollet, når man tænker at man skal være professionel. Eller hvad man skal sige. Og man skal have skabt den her dag. Og den skal planlægges med alle de aktiviteter man skal.

Og så er det med en dejlig dansepause. Altså. Øhh. Det har crashet med min opfattelse af, hvad det vil sige at være professionel. Så det her med at få den lagt til side og sige, at det er jo fuldstændig ligegyldigt, hvis du i 5 minutter og er fjollet. Så luk døren til kontoret, hvis du er bange for, at der er nogen, der skal se dig. Men. Øhm. Men få det gjort, hvis det er det, der giver dig energi.

Selvom det er fjollet.

Altså. Ikke selve tanken om at være professionel. Men vigtigheden af, at man får energi. Og så er det faktisk fuldstændig ligegyldigt, hvordan du får energien. Fordi det vil være individuelt for os alle sammen. Nogen får det ved at sidde og ”ummm” i 5 minutter.

Nogen gør det ved at være fjollet og danse. Nogen gør det ved at løbe op og ned ad trapperne. Eller hvad det skal være. Eller synge. Eller.

Vi har alle sammen vores forskellige måder at lade op på. Og så skal folk jo bare være ligeglade. Ja.

Øhm. Jamen det er jo primært det, at mærke det på egen krop. Altså forskellen i energi, når man kører en dag, hvor man bare kører igennem. Som jeg har gjort tidligere.

Så er man jo fuldstændig. Altså. Mere træt, når man kommer til ende af dagen. End jeg er, hvis jeg får husket at tage de der pauser, hvor man fjoller. Øh. Eller hvad det nu er.

Nu kan jeg bare lide at fjolle åbenbart. Så det giver noget godt.

Men ja, det har jo løsnet op. Altså.

Både det her med, at han jo insisterede på, at ”hey” når vi nu lægger planer for den næste uge. Hmm. Jeg synes måske ikke, du har nok pauser. Fordi. Så. Øhm. Man har jo en tendens til at vende tilbage til det mønster, man har haft.

Så nu, så plopper man ind i en masse aktiviteter. Og det gjorde jeg også. Fordi jeg jo synes, jeg skal yde noget. Men så bliver han jo ved med at holde fast i, at nu skal du jo altså også huske at have de der pauser. Altså hvor du får noget energi. Så hele tiden sørge for, at der rent praktisk var noget hver dag.

Og en af de ting, som vi snakkede rigtig meget om. Og som han også blev ved med at holde mig fast på. Det er jo. at det jo ikke er dem man skal sløjfe hvis man bliver presset på tid. Øh. Altså tit er det jo nogle af de her mere praktiske opgaver. Som kan tage længere tid, end man måske har planlagt. Og det langt de fleste af os, tror jeg, er tilbøjelige til. Det er jo at sløjfe der hvor man får energi.

Men at det jo bider sig selv i halen i sidste ende. Altså. Fordi hvis ikke du har energi. Jamen, så har du heller ikke energi til at lave den næste praktiske opgave.

Øh. Så mere bevidstheden om. Husk nu ikke. Altså. Hvis du skal sløjfe noget, så sløjfe en af de praktiske opgaver. Flyt den over til næste dag. Men sørg for at du har et energiniveau, der gør, at du rent faktisk også kan lave den næste praktiske opgave.

Indledningsvis ubeskrivelig svært. Øhh. Når man nu ikke er vant til det, så øh, så er det, øh, så kan det faktisk godt føles som lidt en øhh. spændetrøje.

Øhm. Og noget af det jeg også fandt ud af undervejs, det er at når vi gør meget kalendergymnastik. Øh. Så blev det også lidt en spændetrøje for mig.

Ikke så meget fordi at der var lagt planer. Det var egentlig godt nok. Men det var mere den der bagkant. Ehm. Altså. Øh. Altså du skal stoppe der – det er jeg ikke så god til. Og en af de andre overbevisninger eller mønstre hos mig er jo. At hvis ikke jeg når tingene indenfor den tid. Eller får gjort alt det jeg har sagt jeg skal nå. Så tæller det ikke. Så selvom jeg har nået 95% af opgaven, så tæller den ikke.

Fordi jeg ikke nåede 100%. Det er noget jeg arbejder med. Men det gjorde jo sådan at man så har lagt. Ehm. Jamen du har to timer til det her. Og hvis jeg så ikke nåede det, så talte det ikke. Og så fik jeg jo ikke det der tjek-tegn som gjorde, at nu er jeg færdig.

Og den energi, man kan få af mestring, det er også en af de aha-oplevelser. At jeg har brug for mestring. At det er også noget, der giver mig energi. Så det der med at få tjekket af og føle, at jeg har mestret den opgave, at jeg rent faktisk har gennemført den opgave, det betyder noget for mig. 

Så det er jo selvfølgelig en af de gode ting, der er kommet med egentlig at begynde at dele opgaverne lidt mere op. Fordi så får jeg flere checkpoints og dermed også en højere følelse af at jeg har mestret ting. Så det er også en helt klart gevinst ved det her.

Men. Men det der med kalenderen. Fordi der var sådan en stram bagkant, at hvis jeg ikke havde nødt til at få dem gjort til kl. 11 som jeg sagt, at jeg skulle, så talte den opgave simpelthen bare ikke i mit regnskab.

Men det var jo så der, hvor Dan så introducerede det her med listerne i stedet for, altså så er der ikke den der helt skarpe bagkant. Altså fordi jeg var helt nede i detaljer. Altså 5 minutter over 11, så talte den ikke.

Øhm. Så på den måde var det super godt dernede at få strukturen stadigvæk og få opgaverne ind. Jamen det er de her opgaver, som skal løses i løbet af en dag. Men hvor der ikke var de der skarpe bagkanter, som jeg kunne bruge til, ja. At slå mig selv i hovedet, hvor jeg ikke havde nået det igen.

Så når jeg kommer til slutningen af dagen, så har jeg løst de samme opgaver. Men jeg har ikke skulle slå mig selv i hovedet ved at sige, at det er noget, der er tænkt til tiden. Men nu har jeg noget, hvor jeg kan sætte min checkpoint og få den der mestringsfølelse.

Jamen det var jo helt klart, at evalueringen af det. Altså, hvordan er det gået i den uge? Har man nået det, man gerne ville? Og selvfølgelig også det her med energislugere og energibomber. Så hele det her med at blive mere bevidst om, øh. Ja hvad der rent faktisk gør. Og hvad man rent faktisk putter ind i sin uge. Altså på godt og skidt. Altså. Det synes jeg helt klart har været den aller aller bedste del. At det her med at lige at få reflekteret over. Okay – at få syn for sagen. At øh… nu fik du lagt lidt for mange enerbomber. Ja, eller lidt for mange energisluger ind den den. Og måske havde du i virkeligheden lidt for mange energibomber den anden dag. Så hvis man nu kunne mixe lidt bedre i næste uge.

Men øh helt klart den her opmærksom på, hvad giver energi og hvad tager energi. Og så få et godt split mellem de to.

Ja det er helt fint

Øhhh Ja, men altså. Helt klart det her med energibomber. Eller. Øhh. Både opmærksomheden på hvad giver og tager energi. Øh. Men også bevidstheden om, at der skal altså noget energi til. For at kunne give noget energi til de opgaver man skal løse. Og så helt klart der her. Det tror jeg ikke jeg har nævnt så meget. Men strukturdelen i det. Selvom. Hvad skal man sige. Det her med kalender ikke fungerede super godt for mig. Så det her med at få de her lister, som man ligesom kunne lægge på. Det var også en af de ting vi også justerede undervejs. Fordi i første omgang, når vi lavede det med listerne. Så havde jeg en dagsliste og så sådan en dumpliste. Men i forhold til det her med kalenderen. Hvor man jo egentlig så i løbet af en uge, hvad for nogle opgaver man skulle løse i løbet af en uge. Og dermed også den mulighed for at sige, men okay jeg kan ikke nå den her og den her. For det er faktisk tre timer. Men hvis jeg nu switcher den med den anden. Fordi jeg har lidt tid mere tid i morgen. Så har jeg en opgave, der kun tager to timer. Så kunne jeg switche den rundt på den måde. Og det var lidt sværere, når man kun havde dumplisten. 

Fordi Åhh.. øhh… der var mange, eller kunne i hvert fald være mange opgaver på. Og de var måske ikke så tids fastsat, når de bare stod på dumplisten. Så det er ligesom først, når man tager dem over til dagslisten, hvor man siger, ok hvor lang tid tager det her. Hvor mange kan jeg så nå i løbet af en dag. Så der indførte vi jo så en ugeliste. Som gjorde, altså – så de her opgaver, jeg tænkte at jeg skulle have løst i løbet af en uge. Og så kan man tage dem over på dagens opgave, når man. Efterhånden som man kommer frem. Men det her med at have en struktur, hvilket vi også snakkede meget om.

Fordi Dan, han siger selv, at et struktur-menneske af natur. Men at han er en struktur-fascist af behov. Øhm. Og det kan jeg egentlig godt kende. Men jeg har egentlig manglet det der værktøj til, hvordan jeg nu lige har får skabt den her struktur. Hvor jeg jo tidligere har kørt meget af, hvor man så prøver man et eller andet nyt system. Øhh. Men man er alene om det. Og når frustrationerne så kommer, så hopper man fra.

Og det er det jeg også synes er godt ved det her (Livsdesigneren, red.). At der var den der evaluering og refleksioner. Hvad fungerer og hvad fungerer ikke, så man ligesom kan justere. Og man lidt fik hjælp til det. Fordi det er helt klart det, jeg er gået kold lidt tidligere.

Hvis jeg nu havde opdaget dernede, at systemet var sådan, at jeg skulle have den her dumpliste og den her dagsliste. Og det ikke fungerer for mig. Jamen så ville jeg have forladt hele systemet. Men I stedet for, så at få noget hjælp fra Dan, at så indfører vi en ugeliste. Nå ja – det er jo egentlig meget naturligt. Men jeg havde ikke tænkt den selv. Jeg var bare frustreret over, at det ikke fungerede lige så godt som med kalenderen. Men kalenderen fungerer heller ikke. Så nej, væk med begge. Så helt klart den der opfølgning undervejs, at man så også fik hjælp undervejs. Jamen så justerer vi bare lidt. Ja.

Nej, det er… Præcis.

Altså ifølge Dan selv, så har der jo sket nogle justeringer i livsdesigneren undervejs. Altså jeg har jo skulle køre, hvad skal man sige, den oprindelige model af Livsdesigneren. 

Og det tror jeg han har været meget strikt med, at det var den oprindelige model. Jeg tror her til sidst, så kom den der justering, som jeg tror også han lavet i selve Livsdesigneren.

Men det var en fornemmelse jeg fik, at der er sket nogle ting undervejs, hvor han har brugt mine ansigtsudtryk til at se noget, der ikke fungerede super godt. Eller der hvor jeg begyndte at tøve, når han spurgte mig om noget.

Nå, der er måske noget vi skal have tweaket. Så jeg tror jo helt klart, at Dan som person. Eller. Nej, fordi livsdesigneren i sig selv er et super godt værktøj.

Til at starte med, så skulle man starte med kalenderen. Det har han jo lagt ind i livsdesigneren. At man starter med kalender-gymnastikken. Og får lagt alle de her opgaver ind i kalenderen. Fordi så får man en vane bygget op. Som måske er en lille smule rigid. Men man får nogle erfaringer, som gør, at man er klar til listerne. Fordi listerne kan måske være en lille smule for ustruktureret, hvis man er et ustruktureret menneske i forvejen.

Ja helt klart.

Jo.

Jamen det er dels det her med strukturen. Altså at få en struktur som passer til mig. 

I stedet for at jeg skal passes ned i en helt struktur som nager lidt for meget.

En anden ting er også at det er meget konkret. Så nogle gange kan man have det her med at huske at skabe noget energi. Men det her med at det bliver enormt konkret og at man får prøvet tingene af. Og også lavpraktisk. Altså de der er små ting.

Så prøv det og så se hvordan det fungerer. Det får jeg sindssygt meget energi af. Jamen skulle du så ikke putte det i en pause.

Så hele hans. Ja hvad skal jeg sige, jeg er lidt lavpraktisk som person. Så det her med en meget konkret tilgang til det har været super god for mig.

Jeg elsker at læse om alle mulige systemer og teorier osv. Men det her med at få det til virkelighed. Nå ja, men hvad betyder det så for min hverdag.

Hvordan får man det her med. Altså det her med at lave en hverdag der skaber energi. Hvordan får man skabt den her balance?

Det blev jo med Livsdesigneren pludselig enormt praktisk og enormt konkret. Og det var mega fedt. Og selvfølgelig hele det her med bevidsthed om. Eller det har skabt den her bevidsthed hos mig. Både omkring hvad giver energi og hvad tager energi. Og hvordan at man rent faktisk kan gøre noget ved det. Altså når ting ikke skaber værdi. Man kan faktisk planlægge sig ud af det. Og man kan justere på de her aktiviteter.

Har jeg overhovedet noget? Det var da frygteligt. Tænk at jeg ikke har noget negativt at sige. Øhhh. Det synes jeg faktisk ikke det er. Øhh. Jo jeg havde det der med kalenderen. Men det fik vi jo fikset. Så det fungerede jo super godt.

Altså man kan sige, at vi var faktisk ikke gennem alle de sider eller evalueringer undervejs, som bogen eller materiale lægger op til. Men det er ikke noget der har gjort noget. Det kunne godt være en lille smule skræmmende i starten med så mange sider. At når man ligesom kiggede gennem alt det man skulle evaluere og reflektere over. Så var det meget, og måske var det lidt svært indledningsvis. Men det kom hen ad vejen. Og det er jo det der er så godt ved, at det er over flere gange. Fordi når man så har spørgsmål, så har man jo muligheden for at få dem stillet og besvaret.

Ja.

Ja.

Hvis man skal stille de to ting op imod hinanden, så synes jeg helt klart at livsdesigneren er så konkret og lavpraktisk. Og det er meget med et fokus på handling. Og det synes jeg har været super godt. Nogle gange når man går til psykolog, så bliver det meget abstrakt og meget snak og meget følelser. Og kan måske nogle gange være frustrerende, for hvad kan jeg faktisk gøre? Hvad kan jeg gøre for at lette på det her? Og det har det jo været med Dan 

Det med at prøve dig frem og så mærk efter. Så det han har gjort, er enormt konkret. Lav den her handling. Nu har du brainstormet – hvilken aktivitet synes du kunne være mest spændende at prøve. Så prøver vi den og så kigger vi på hvordan det virkede. Ja, det var okay, men det var ikke super. Ok så prøver vi en anden. Og når den fungerer godt, så er det den du skal have. Så det der med at det bliver enormt konkret og enormt handlingsorienteret.

Men også det her med den her refleksion bagefter. Så man sikrer sig, at de handlinger man så gør, at man får noget ud af dem. Og får dem videreudviklet. Så hele tiden er man fokuseret på, at det er mig og min oplevelse af det, der har været i fokus. I stedet for at hænge sig fast i gængse teorier. Så er man meget fokuseret på minnydelse, min energi.

Hvorfor jeg er energi og hvorfor jeg ikke er energi. Så han har været enormt god til at lade bolden være på min spilleplade. I stedet for at brilliere med hans bare med teori.

Altså jeg synes det mangler noget. Det er helt klart Dans måde både at forklare ting på. Men også hans måde at være sparringspartner på. Hvor han giver af sig selv. Men altid med fokus på mit behov. Og minnysgerrighed over for hvad fungerer for mig.

I stedet for at sige at det her er et værktøj. Som er firkantet, take it or leave it. Sådan at vi har det her værktøj, som vi kan jonglere med og justere på, så det passer lige præcis til dig. Så om der var nogen andre der kunne gøre det i forhold til den, det ved jeg ikke. Men Dan har været en meget vigtig del af min oplevelse i hvert fald.

Ja det tænker jeg helt bestemt. Om det er Dans person. Eller om det er qua hans historik. Det kan jeg have svært på at vurdere. Altså om han er sådan af natur. Eller om hans omstændighed har skabt noget ekstra empati. Eller noget ekstra indlevelsesevne. Det kan jeg jo ikke sige. Men i hvert fald så har han været god til at sætte sig ind i min situation.

Og jo været enormt fleksibel i forhold til, at min dag jo ikke ligner en almindelig hverdag. Og har kunne rumme det. Når nu jeg tænker at Livsdesigneren også er lavet med udgangspunkt i at få en almindelig hverdag til at fungere. Så har han været eminent god til, at uden at lade sig mærke med det at kunne justere ind i forhold til mine forhold.

Helt klart.

Øhhhm. Jeg synes vi har været meget godt omkring. 

Og jeg synes vi har fået det hele med. Altså udover at det er jo et fantastisk flot materiale han har lavet. Så det i sig selv er jo enormt appetitgivende at gå igang med.

Og let forståeligt i virkeligheden. Og lige til at gå til. Så hvad skal man sige. Som kombinationen af at Dan som person. Men også hvad skal man sige. Som værktøjerne. Og den måde som det hele jo i princippet at designet på. Som gør at det både er appetitligt, men også nemt at gå til. Altså funktionsmæssigt.

Jamen det tror jeg bestemt. Helt klart. Fantastisk.

Jo tak og i lige måde.